Henrik Wergeland: "Vademecum eller Collection de Carricatures ved H.W." 1824. Et hefte med 19 farvelagte tegninger og tekst, de fleste på rim (Ms.8° 266:a).

Blant det som er bevart av Henrik Wergelands tidlige forsøk på å skrive og tegne, er ”Vademecum, eller Collection de Caricatures”. Vademecum, egentlig ”gå med meg” på latin, ble brukt om en bok i lite format med gode råd etc., men også om en bok inneholdende en samling anekdoter, lystige historier og lignende. Wergeland har selv datert manuskriptet til 1824, da var han 16 år gammel. Heftet inneholder farvelagte tegninger med tilhørende tekster, alle satiriske, og de fleste med aktuelle hendelser - både i Norge og utlandet - som motiv. Antagelig er heftet laget med tanke på utgivelse, men det ble ikke trykt før mer enn hundre år senere. Et forbilde har Wergeland funnet i håndkolorerte bilag til et tysk tidsskrift, ”London und Paris” som vi vet han lånte i Katedralskolens bibliotek. Han var elev ved Katedralskolen fra 1819 til 1825. Fra januar 1820 var han også elev ved Den kongelige Tegneskole, men det er ikke kjent hvor lenge han gikk der.

Karikaturene er nevnt i et manuskript av Nicolai Wergeland, antagelig fra 1843 (Ms.8° 265:e, senere trykt i tidsskriftet Vidar, i 1889, s. 762). Det er en liten biografi over sønnen, og han skriver at Henrik allerede som elleveåring på Katedralskolen sysselsatte sig med ”Politik, Satire, Versemageri og Carikaturtegning. Saaledes fremkom i 1824 et Hæfte han kaldte ’Prøve paa sine satiriske Arbejder i ledige Timer…’”

I Halvdan Kohts biografi fra 1908 finnes det noen flere opplysninger. Etter å ha nevnt Wergelands forbilde skriver Koht: ” Han hadde sjølv eit godt handelag til aa teikna, og han hadde ein open sans for alt som var løgje. Straks tok han til aa teikna etter, og han laga nye teikningar sjølv, med emne fraa norsk politikk. Han var so glad i desse teikningane, so han mange aar etter tok og maala eit par av dei av paa dørene heime i Eidsvoll…” (”Henrik Wergeland.” Kra 1908, s. 20-21)

I sin bok om Wergelands barndom og ungdom skriver den danske litteraturhistorikeren Aage Kabell om tegningene: ”I aaret 1824, hvor det formodentlig er ved at være forbi med Wergelands første komedieskriveri, vender han sig mod en ny genre, hvor han faar lejlighed til at vise etpar nye talenter af forskellig værdi. Der foreligger fra det aar et ”Vademecum eller Collection de Caricatures”, det vil sige en samling af farvelagte tegninger af adskillige aktuelle forhold, navnlig politisk art, med tilhørende kommentarer i bunden form. Her optræder de europæiske lande i symbolske figurer: Danmark paa krykker efter bankerotten i 1813, Hellas paa knæene foran den grumme tyrk, Holland fredelig rygende sin pibe, med en del pengeposer under armen, o.s.v. Der er særlige karikaturer af Danmark og Holland, og ogsaa etpar hjemlige typer i politik og administration maa holde for, saasom generalprokurør C.M. Falsen, der syntes at svigte fædrelandets sag over for kongemagten med forslag til konstitutionsændring 1824, og sorenskriver Bredo Henrik von Munthe af Morgenstierne, der i 1824 blev afvist som suppleant til stortinget, fordi han oppebar understøttelse af kongen. I en del tilfælde begrænses satiren til endnu mindre objekter, dagens pudsige historier og modens luner. […]

Kunstnerisk viser tegningerne en sammendyngen af overdimensionerede enkeltheder, som helt sprænger totalbilledet. Dette kan bero paa det givne mønster i ”London und Paris”, men Wergeland har nok valgt sit mønster, fordi hans anlæg gikk i samme retning. Formen passer ogsaa godt til innholdet af karikaturene, der ligesom komedierne for en stor del er betinget af den øjeblikkelige komiske virkning. Alligevel begynder man nu at se en slags sammenhæng i nogle af de emner, der udvælges til skive for latteren, og i enkelte andre, der holdes uden for komikken. I tableauet over de europæiske rigers vaklende forfatning rager de ædle søstre ”Nora” og ”Svea” op over den almindelige elendighed, og de forenede landes monark, Carl Johan, viser sin overmenneskelighed ved det jernhaarde blik, der tvinger en forfjamset sekretær i knæ. Til disse positive størrelser svarer negativt en skaanselsløs udmalen af Dannerrigets afmagt efter ”salget” af Norge i 1814 samt harcelleren over de uheroiske, filistrøse typer: hollænderen, der holder sine pengeposer under armen og flegmatisk ryger sin kanaster uden at bekymre sig om næstens trængsler; jøden, der ogsaa kun lever for sine penge, og som er saa aldeles uduelig til at omgaas vaaben, at det tager seks udkommanderede Israels sønner en fuld time at arkebusere en dødsdømt troesfælle; og endelig ligesaa uheroiske modejunkere og spidsborgere.” (A.K: ”Wergeland”, bind 1, ’Barndom og ungdom’, Skrifter / utgitt av Det norske videnskaps-akademi i Oslo. II, Hist.-filos. klasse ; 1956, no, 1, s. 14-15).

Vademecum er trykt i Samlede skrifter III:1, Oslo 1932, s. 19-74.

I presentasjonen av tegning og tilhørende tekst er det brukt samme nummer som i innholdsfortegnelsen på første side i manuskriptet. I manuskriptet står ofte teksten som hører til tegningen på motstående side, men noen ganger står den lenger bak i heftet eller på selve tegningen. Ved å klikke på to knapper, vil man til venstre få transkribert tekst og til høyre få opplysninger om tekst og tegning og avskrift av replikker skrevet på selve tegningen. Noen tekster har en annen tittel i selve teksten enn i innholdsfortegnelsen, det vil fremgå av transkripsjonen. Hvis det står en annen tittel på selve tegningen, vil denne finnes transkribert blant opplysninger om bildet.