- klikk i bildet -Fra 2. akt.
NORA.
Torvald .(…) Hvis nu din lille ekorn bad dig riktig vakkert om en ting -? (…)
Vilde du så gøre det? (…) Ekornen skulde løbe omkring og gøre spilopper, hvis du
vilde være snild og føielig. (…) Lærkefuglen skulde kvidre i alle stuerne, både
høit og lavt – (…) Jeg skulde lege alvepige og danse for dig i måneskinnet,
Torvald. (…) Torvald, jeg ber dig så bønligt! (…) Du må føie mig; du må
lade Krogstad få beholde sin post i banken. |
|
Ekteparet Torvald og
Nora Helmer skal feire jul, samtidig som de gleder seg til hans utnevnelse til
bankdirektør. Famileidyllen trues da Nora blir oppsøkt av sakfører Krogstad, som i sin
tid har lånt henne en stor pengesum. Nora har skrevet falsk underskrift som sikkerhet for
lånet. Hun måtte låne pengene i hemmelighet for å redde sin manns liv, da han ikke
selv visste han var dødssyk. Krogstad er hevngjerrig, fordi Helmer har sagt ham opp i
banken, og han røper Noras hemmelighet i et truselbrev til Helmer. Da Nora oppdager at
Helmer bare er opptatt av sin egen posisjon og makt – og glemmer at hun har reddet
livet hans, forstår hun at hun selv har vært naiv, og at Helmer er en helt annen mann
enn hun har trodd. Ut fra denne erkjennelsen forlater hun mannen sin og deres tre barn. |
1879